Gruppe-supervisor

For ledere og konsulenter – en praksisnær uddannelse i at skabe velfungerende grupper og team

Der er mulighed for at tilvælge ECTS-givende eksamen baseret på et tonet diplomleder-modul (DOL) hos Center for Diplomledelse og ansøge om kompetencefondsstøtte.

Er du leder eller konsulent, og arbejder du med at skabe velfungerende grupper og team? Så er gruppe-supervisor-uddannelsen nok noget for dig
Opgaver løses i stigende grad i en virkelighed, der bliver mere kompleks, krævende og foranderlig, samtidig med, at der er forventninger om en passende involvering af nære og fjerne nøgleaktører. Derfor er det afgørende at sikre velfungerende samarbejder både i, udenfor og på tværs af organisationens grupper og teams. Det giver ikke kun grobund for sammenhængskraft og en god opgaveløsning, men understøtter også en attraktiv arbejdsplads, hvor både ledere og medarbejdere har lyst til at være.

Mange organisationer står i de kommende år over for en række vanskelige udfordringer, ikke mindst personalemæssigt. Supervision kan her være en effektiv støtte til bl.a. håndtering af interne og eksterne samarbejdsudfordringer, til sagssupervision, til at sikre trivsel og arbejdsmiljø, til ledelses- og teamudvikling, til at skabe fælles retning og til at løfte den fælles-faglige tilgang, Der er således en stigende erkendelse af, at supervision potentielt har mange fordele:

  • Et effektivt redskab til faglig og praktisk kompetenceudvikling

  • Styrker fællesskaber, sammenhængskraft og samarbejder i og på tværs af grupper og teams

  • Beriger det psykiske arbejdsmiljø, reducerer stress og fremmer den enkeltes trivsel

  • Frigør gruppens/teamets kreative og faglige potentiale


Måske har du allerede kasketten på som gruppesupervisor og gerne vil have styrket din viden og praktiske færdigheder. Men forløbet kan i høj grad også være relevant, hvis du ønsker at arbejde mere superviserende i din organisation som enten leder, teamkoordinator, vejleder eller som intern eller ekstern konsulent. Det kan både være i offentlige og private organisationer.

I løbet af uddannelsen vil du både teoretisk og praktisk forbedre kvaliteten af din supervisionsorienterede opgaveløsning og styrke din identitet som supervisor. Forløbet består af fem indkald af hver to undervisningsdage. Derudover vil der være læsning af pensum samt, ikke mindst, træning af det lærte mellem indkald, både i din hverdag og i din trænings-gruppe. Forløbet er baseret på en systemisk og anerkendende grundforståelse med tillæg af andre relevante teoriskoler og metoder i forhold til supervisions-fagligheden. Efter endt forløb kan du kalde dig Systemisk Anerkendende Supervisor (”SA Supervisor”) med diplom.

Hvis du vil tage uddannelsen som ECTS-baseret modul på Diplom i
Offentlig Ledelse (DOL) og søge om kompetencestøtte
Uddannelsen udbydes i to spor, som afholdes på samme hold. Et generelt spor, hvor uddannelsen er en selvstændig supervisoruddannelse og et ECTS-spor. Førstnævnte spor står Temene.dk selvstændigt for. Sidstnævnte spor udbydes af Center for Diplomledelse i tæt samarbejde med Temene.dk. ECTS-sporet er en tonet udgave af standardmodulet ”Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling” (10 ECTS) på Diplom i Offentlig Ledelse, DOL. Derved kan du lettere ansøge og få kompetencefondsstøtte. Læs mere under ”Praktisk om ECTS-sporet og kompetencestøtte”.

Få mere information
Du kan få mere information ved at sende en email til underviser Michael Stig Ørbech


Hvad koster supervisor-uddannelsen og hvordan tilmelder jeg mig?
Som nævnt ovenfor udbydes uddannelsen i to spor, et generelt og et ECTS-spor.

Prisen for uddannelsen på det generelle spor er 29.950 kr., som er momsfritaget.

Hvis du ønsker at gå på ECTS-sporet, er den samlede pris for forløbet 34.950 kr., som er momsfritaget. ´

Prisen dækker undervisning på de fem indkald, ophold og forplejning i undervisningstiden samt deltagerdiplom. Dertil skal forventes et beløb til egen litteraturanskaffelse (bøger oplyses ved tilmelding).

Første skridt ved interesse eller tilmelding er blot at kontakte underviser Michael Stig Ørbech på michael@temene.dk. Herefter aftaler vi en uformel samtale telefonisk eller online, hvor du kan afklare de spørgsmål du måtte have og Michael kan samtidig vurdere om du har mulighed for at blive optaget.

Hvornår og hvor afholdes det næste forløb?
Uddannelsen er baseret på fem 2-dages undervisningsindkald (kl 9:30-16:30) samt træning i træningsgruppe (mødes ca. fire gange) og i egen hverdag. Datoerne for indkaldene på det næste hold er:

Indkald 1: Mandag-tirsdag d. 23-24. september 2024,

Indkald 2: Mandag-tirsdag d. 4.-5. november 2024

Indkald 3: Mandag-tirsdag d. 9.-10. december 2024

Indkald 4: Mandag-tirsdag d. 3.-4. februar 2025

Indkald 5: Mandag-tirsdag d. 10-11. marts 2025

Uddannelsen er baseret på fem undervisnings-indkald samt træning i træningsgruppe (mødes online eller fysisk) og i egen hverdag.

Datoerne for træningsgruppe-møderne aftales i forbindelse med første indkald.

Der tages forbehold for justering af datoer afhængig af antal tilmeldinger og force majeure (fx corona-nedlukning).

Alle indkald afholdes i København City i det hyggelige Shanti Room.

Lyt med:

Michael Stig Ørbech – Hvorfor blive uddannet supervisor?

Jeg vil gerne høre mere eller har spørgsmål

  • "Michael er en facilitator med høj troværdighed og integritet, der giver ham en særlig evne til at lære fra sig og gøre materialet let omsætteligt direkte i praksis og hverdag. Helt klart et kursusforløb, der har gjort en forskel."

    Ulla Varneskov
    Chefkonsulent, Vejle Kommune

  • "Jeg har fået en uddannelse, der går under huden, øger bevidstheden og kvaliteten i både arbejdsliv og privatliv. Jeg har fået evner til at gøre mit arbejde bedre, men samtidig være sig selv tro."

    Jesper Thøger Michelsen
    Viceskoleleder

Video-testimonials

Hvad deltagerne siger om uddannelsen

Tove Bech Kofoed
Supervisor Uddannelsen

Mia Rasmussen
Supervisor Uddannelsen

Lene Winther Grøndahl
Supervisor Uddannelsen

Mie Døvling Andersen
Supervisor Uddannelsen

Rikke Klauman Krøyer
Supervisor Uddannelsen

Det ser spændende ud